Sierra Nevada

Badeferie eller skiferie? Det er ofte spørgsmålet, når ferien skal planlægges hjemme i Danmark. I Calaceite Vistamar kan begge dele faktisk leveres på samme ferietur. Badestrandene kan du læse mere om andet steds i dette katalog, men godt 1½ times kørsel fra Nerja finder du Europas anden højeste bjergkæde – kun Alperne er højere.

Sierra Nevada (betyder ”den snedækkede bjergkæde” på spansk) strækker sig godt 80 kilometer fra øst til vest mindre end 50 kilometer fra Middelhavets kyst. En femtedel af bjergmassivets tinder rækker mere end 3.000 meter i vejret, hvoraf det højeste og mest berømte bjerg Mulhacén (3.482) også er det højeste punkt på den iberiske halvø.
Igennem de sidste mange tusinde år har smeltevand fra bjergkædens top skåret sig vej gennem bjergsiderne og dannet en række dybe floddale og stejle kløfter, som er med til at give Sierra Nevada sit dramatiske udseende.

Med sin beliggenhed i det sydlige Andalusien er Sierra Nevada det sydligste skisportssted i Europa. Dette særlige geografiske kendetegn har givet området de bedste meteorologiske forudsætninger for en perfekt skiferie: en stor del af sæsonen består af skønne solskinsdage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du hører til de mere vovede, anbefaler vi løjperne på La Laguna og El Veleta. Herfra er der på de åbne dag, en fantastisk udsigt over havet og kysten på begge sider af Middelhavet. En enestående udsigt, som det bestemt er værd at opleve.Tilhængere af den mest populære af vinterens sportsgrene vil endvidere blive glædeligt overrasket over den storslåede natur. Skisportsstedet ligger midt i naturparken Sierra Nevada, der er optaget på Unescos liste over biosfærereservater og nationale jagtreservater. Alt sammen perfekt integreret med moderne og hyggelige faciliteter, som både er velegnede til begyndere (der er 400 skiinstruktører) og øvede skiløbere, der gerne vil more sig med anderledes og mere intense udfordringer. Dette gælder for eksempel de populære natteskiløb, som er en fantastisk måde at opleve den stjernespækkede nattehimmel på.

Bjergkæden blev dannet ved den opskydning af den europæiske kontinentalplade, som begyndte, da den afrikanske plade forskød sig nordpå og ind under Europas sydkant.
Denne bevægelse foregår stadig, og derfor kan man opleve små jordrystelser flere gange om året.

 

Leave a Comment