Sevilla

257 km. fra Nerja efter en flot køretur gennem det Andalusiske landskab finder du Sevilla. Sevilla er helt sikkert et besøg værd. En fantastisk flot by med Plaza de Espana i centrum. Byen gennemløbes af floden Guadalquivir og er hovedstad i Andalusien. Indbyggerantallet anslås til ca. 700.000.
Sevilla kaldes af mange for Spaniens stegepande grundet de meget varme somre og det flade landsskab. Turister kan stadig nyde byens middelalderstemning med snoede gader og utallige gågader. Sevilla har en rig historie, som også den dag i dag afspejler sig i form af romerske, kristne, mauriske og selvfølgelig mere moderne bygningsværker.

 

Det var fra Sevilla Columbus i 1492 stævnede ud med kurs mod den nye verden.

Sevilla Katedral er rent teknisk den største i verden. Den påbegyndtes i 1402 og stod færdig 104 år senere. Katedralen er overdådigt udsmykket, og indeholder (måske) de jordiske rester af Columbus.La Giralda, en maurisk minaret fra det 11. århundrede, fremstår i dag som Sevillas vartegn, og

Verdensudstillinger


Sevilla har to gange været værtsby for en verdensudstilling. Første gang var i 1929, hvor en ny bydel blev skabt i forbindelse med Maria Louisa-parken. Anden gang var i 19922, hvor udstillingen blev lagt i byens nordlige ende langs med floden.

Carmen


Den berømte franske opera Carmens handling finder sted mange steder i byen, bl.a. arbejder hovedpersonen på den tidligere tobaksfabrik, nu byens universitet.

Fodbold

Sevilla er en fodbold by. Sevilla FC vandt den. 10 maj 2006 UEFA-cuppen, klubbens første pokal i over 50 år. Året efter gentog klubben bedriften, da de endnu en gang vandt UEFA-cuppen. I 2014 vandt klubben Europa League. Fra 2006-2008 har den danske landsholdspiller Christian Poulsen spillet for klubben. Sevilla FC har hjemmebane på Estadio Ramon Sanchez Pizjuan med plads til 45.500 tilskuere.

Sevilla huser også en anden spansk storklub Real Betis. Klubben har hjemmebane på Estadio Benito Villamarin med plads til 52.745 tilskuere.

Leave a Comment