Alhambra – verdens 8. vidunder

I begyndelsen af 700-tallet landede maurerne på Spaniens kyst, og en århundredelang besættelse af dele af den iberiske halvø tog sin begyndelse. Maurerne erobrede hele halvøen i løbet af få år, men det fortsatte togt blev standset ved Pyrenæerne i 732. Deres besættelse af Spanien og Portugal fik store religiøse konsekvenser. Maurernes antal var ikke stort, men de må have været effektive. Man anslår, at cirka 5,6 millioner af syv millioner indbyggere omkring 1200 havde konverteret til islam. I 1212 blev maurerne afgørende slået af en kristen alliance og fordrevet fra fastlandet. Den sidste bastion i Granada i det sydlige Spanien kunne alliancen ikke gøre noget ved, og maurerne skulle blive der i de næste tre århundreder.

I Granada opførte herskeren Muhammed Ibn Yusuf ibn Nasr og hans efterfølgere mellem 1248 og 1354 Alhambra. Det begyndte som et forsvarsværk, som havde et formål: at holde de kristne erobrere væk fra Granada, så der kunne etableres en muslimsk stat. Opførelsen af Alhambra er på mange måder lidt af et mareridt for historikerne, for der findes ingen skriftlige kilder til belysning af kompleksets tilblivelse. Det betragtes dog som sikkert, at Alhambra i løbet af det 14. århundrede går fra forsvarsværk til pragtfuldt palads for den lokale hersker.

 

Alhambra betyder det røde slot på arabisk, og navnet skyldes farven på bygningsstenen.

Dets placering er strategisk og hænger nøje sammen med det oprindelige formål som fæstning. Slottet ligger på en bakke ved en flodbred og er omgivet af bjerge og skove. En noget nær optimal beliggenhed for et fæstningsanlæg. Det består af to væsentlige anlæg. 1) Fæstningen, Alcazaba, som består af kasernen, og 2) slottet, Medina, som er hoffets beboelse. Med dets opbygning minder det således om samtidens tilsvarende kristne anlæg.

De fleste af kompleksets bygninger er firkantede, og de åbner ud til en gård. Bygningernes ydre er ikke udsmykket i modsætning til slottets indre, der er et overflødighedshorn af detaljer. Lofterne og søjlerne er udsmykkede i en sådan grad, at geometriens fremmeste kunstner M.C. Escher har hentet inspiration i Alhambra til sin kunst.
Alhambra her gennem årene overlevet meget. Napoleon ønskede at jævne slottet med jorden, men soldaten, som han satte til at udføre opgaven nænnede det ikke. Han desarmerede krudtet og reddede slottet. I 1821 blev Alhambra skadet af et jordskælv og var først endeligt genopbygget i midten af 1800-tallet.

Maurerne blev i Granada i næsten tre århundreder, men i januar 1492 var det slut. Et forenet Spanien havde vokset sig stærkt, og maurerne måttet kapitulere til overmagten. Omtrent samtidig med, at de europæiske opdagelsesrejser nåede et foreløbigt højdepunkt ved Columbus, var det slut med en muslimsk bosættelse ved den iberiske halvø. Maurerne enten flygtede eller konverterede og blev assimileret af den øvrige befolkning.

Først i det 19. århundrede startede processen med at reparere, genoprette og bevare komplekset, og på et tidspunkt, hvor Vesten igen møder Orienten, står Alhambra tilbage som et minde om en svunden tid og er i dag et af Europas mest besøgte turistmål.

Leave a Comment